2.3. Kvoter

Baggrund
De globale problemer med drivhuseffekten fordrer en fortsat indsats for at reducere udslippet af drivhusgasser. Et af instrumenterne i Kyotoprotokollen er muligheden for at handle internationalt med rettigheder til udslip af drivhusgasser, herunder CO2. EU er første større blok af lande, som har indført et handelssystem for udslipsrettigheder – kaldet kvoter.

Cirka 85 procent af el- og varmeproduktionen i Danmark er omfattet af EU's system med handel med rettigheder til udslip af drivhusgasser. Værdien af forpligtelsen til at dække udslip af CO2 med kvoter opgjort for 2005-2007 udgør i størrelsen 4,5 mia. kroner årligt ved en kvotepris på 150 kr./ton.

Kvotesystemet er en blivende ordning og svarer for CO2s vedkommende til en variabel CO2-afgift svarende til markedsprisen på kvoter på fossile brændsler med individuelt bundfradrag eventuelt i form af gratis tildelt kvoter og et aftagende udslipsloft. Hensigten med denne konstruktion er at minimere de samfundsøkonomiske omkostninger ved CO2-reduktionen hos de store energiproducenter over 20 MW, der er omfattet af systemet. Baggrunden er, at det antages, at markedet for kvoter vil lokalisere emissionsreduktioner det billigste sted.

Systemets første periode, 2005-2007 inklusive, var en succes for systemets organisering, men en fiasko som emissionsbegrænser, idet kvoteprisen endte tæt på 0. De deltagende lande overforsynede markedet med kvoter. I anden periode, 2008-2012 inklusive, er mængden af tilgængelige kvoter skåret ned. Målet vil blive opfyldt, såfremt mængden af kvoter svarer til det acceptable udslip fra den kvotebelagte sektor inden for rammerne af EU's reduktionsforpligtelse.

Uden for det kvoteomfattede område er der en betydelig udledning af CO2 fra virksomheder, landbrug, trafik, kraftvarmeværker under 20 MW og fra individuel opvarmning af boliger.

Disse udledninger tæller med i det samlede CO2-regnskab og er underlagt målsætningen fra byrdefordelingsdirektivet.

Problemstillinger

Gratiskvoter
Gratiskvoter tildeles de omfattede fjernvarmeværker med udgangspunkt i historiske udledninger af CO2. I gældende periode tildeles varmeproduktionen cirka 87 procent af kvotegrundlaget. Elproduktionen tildeles cirka 57 procent af kvotegrundlaget.

Gratiskvoter tildeles energiproduktionsanlæg. Fjernvarmeforsyninger, der køber varme fra eksterne producenter, har derfor modsatrettede interesser med producenten om værdien af tildelte gratiskvoter til varme og kvotekøb til dækning af CO2-udledning fra varmeproduktion. Det spørgsmål komplicerer aftaleforholdet mellem parterne.

Efter 2013 udfases gratiskvoter og vil derfor være af aftagende værdi, såfremt CO2-afgiften aftrappes tilsvarende. Da CO2-afgiften i den ikke-kvoteomfattede sektor er øget til det forventede prisniveau for kvoterne, vil fjernvarmens konkurrenceevne over for individuel opvarmning være nogenlunde upåvirket af kvotesystemet uanset omfanget af tildelte gratiskvoter. I princippet kunne kvoteomfattede fjernvarmeforsyninger forlade sig alene på kvotemarkedet.

Fastsættelse af kvoteforbrug
Herudover kompliceres tingene yderligere af, at varmeproduktionsforbrug af kvoter bliver bestemt ud fra en varmevirkningsgrad på 125 procent, hvilket ikke svarer ikke til den reelle fordeling af brændselsforbruget. Dette medfører en skævvridning mellem el og varme, som
favoriserer elproduktion og forringer fjernvarmens konkurrenceevne over for de individuelle opvarmningsformer.

Kvotesystemets incitamenter
Kvotesystemet skal skabe incitamenter til at reducere CO2-udslippet. Et oplagt instrument hertil er skift til vedvarende energi, som imidlertid forhindres af forbuddet mod at skifte fra afgiftsbelagt fossilt brændsel til ikke afgiftsbelagt vedvarende brændsel.

Anvendelsen af faste og forkerte varmevirkningsgrader ved bestemmelse af varmeproduktionens CO2-udslip reducerer fjernvarmeforsyningernes incitamenter til at agere i overensstemmelse med kvotesystemets hensigt.

Anbefaling
Dansk Fjernvarme anbefaler, at fjernvarmeværkernes binding til fossile brændsler ophæves, idet bindingen er en hindring for, at Danmark når sine klimamålsætninger. Bindingen skal ophæves både for kvoteomfattede og ikke kvoteomfattede fjernvarmeværker.

Reduktion af CO2-emissioner uden for kvotemarkedet understøttes også herved, idet elproduktion flytter til kvoteomfattet virksomhed.
Dansk Fjernvarme finder, at fordelingen af kvoterne mellem el- og varmefremstilling bør svare til CO2-belastningen. Fordelingen bør følge brændselsforbruget til henholdsvis el og varme og bør opgøres kontinuerligt på brændselsinput.