Skagen Kommune vandt mandag en millionsag over Skagen Varmeværk, da en voldgiftsret afsagde kendelse i en årelang strid mellem de to parter. Kendelsen betyder, at varmeværket kan komme til at betale 18 millioner kroner tilbage til kommunekassen.
Siden 1998 har kommunen og Skagen Varmeværk været uenige om, hvor meget varmeværket skal betale for den affaldsvarme, værket køber fra kommunens forbrændingsanlæg. Ifølge Skagen Kommune har varmeværket betalt 18 mio. kr. plus renter for lidt. Nu har voldgiften givet kommunen ret, skriver Ritzau.