Det svenske energiselskab Sydkraft bekender nu kulør og skifter navn, så man kan se, at selskabet i virkeligheden er tyskejet. Selskabet ejes for 55 procents vedkommende af Tysklands største energi-koncern, Eon. Derfor foreslår Sydkrafts bestyrelse nu, at navnet fremover skal være Eon Sverige.
Navneskiftet sker på en ekstraordinær generalforsamling den 22. december, oplyser Sydkraft ifølge Ritzau.