Selv om politikerne har vedtaget et loft for, hvor meget elselskaberne må opkræve for at transportere strøm frem til forbrugerne, er Forbrugerrådet bekymret for, at de nye regler vil udhule prisgarantien, skriver Politiken.
De nye regler er en del af en aftale, som regeringen indgik med et bredt flertal i Folketinget. Det fremgik af aftalen, at energiselskaber frit kunne opkøbe elselskaber, der betjener forbrugerne. Ved samme lejlighed blev der indført et prisloft, som skulle forhindre, at selskaberne benyttede lejligheden til at opkræve højere priser på at sende strømmen ud til forbrugerne.
Forbrugerrådets advarsler om at forbrugerne kan komme i klemme, har fået medlemmer af Folketingets Energipolitiske Udvalg til at reagere. Anne Grete Holmsgaard, SF, understreger således overfor Politiken, at de nye regler ikke må blive ”en bagdør for at elselskaberne kan score kassen.