De walisiske myndigheder har givet Energi E2 og samarbejdspartneren United Utilities tilladelse til at opføre havvindmølleprojektet ”Scarweather Sands”. Det skriver Børsen i dag.
Energi E2 ejer halvdelen af projektet, der får en kapacitet på 100 megawatt.
- Projektet er teknisk meget udfordrende på grund af den udsatte placering ud mod Atlanterhavet, fortæller projektudviklingschef, Erik Kjær Sørensen fra E2-Vind til Børsen.
Møllerne forventes klar i løbet af 2006 og 2007.