Samfundets ressourcer er begrænsede, og derfor skal vi vælge de rigtige løsninger, så de energipolitiske målsætninger kan opnås på den mest optimale måde. Det er så indlysende, at det burde være overflødigt at bruge lederplads på at konstatere, hvad alle er enige om. Men desværre er det ikke så enkelt, som det lyder. Derfor er der rigtig mange fjernvarmeprojekter, der direkte kan bidrage til at nå politikernes mål om 100 procent VE, som aldrig bliver til noget.
Før et fjernvarmeprojekt kan realiseres, skal der gennemføres samfundsøkonomiske beregninger. Udgangspunktet er fælles beregningsforudsætninger fra Energistyrelsen om blandt andet fremtidige brændselspriser og rentekrav. Det er her, problemet opstår, fordi beregningsforudsætningerne på en række punkter er ude af trit med virkeligheden.
I de senere år er beregningsforudsætningerne blevet opdateret en gang om året. Men renten er ikke ændret siden 1999, hvor den blev sat til 6 procent. Det er et kæmpe problem, fordi vi risikerer, at investeringer i energisektoren ikke sker med den styrke og i den retning, politikerne ønsker. I 2008 sagde daværende finansminister, Lars Løkke Rasmussen, ellers ”Vi tog fejl. Vi har undervurderet den fordel, som klimainvesteringer giver samfundets økonomi”. På den baggrund forventede vi, at renten blev sat ned. Men det er ikke sket, og der tales slet ikke om det.
Et andet væsentligt område, som helt mangler i de samfundsøkonomiske forudsætninger, er værdien af den fleksibilitet, de decentrale kraftvarmeværker tilbyder til elmarkedet. Alle er enige om, at vi skal have en stigende andel af vedvarende energi i det samlede energisystem. Det giver en mere ustabil energiproduktion, men vi behøver ikke sænke komfortkravet af den grund, fordi kraftvarmeværkerne både kan træde til med produktion af el og med forbrug af el, alt efter hvad der er behov for.
Selv om alle er enige om, at det er en funktion, som har stor værdi for den samlede infrastruktur på energiområdet, overses kraftvarmeværkernes betydning totalt i de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger. Det ville ellers være relativt enkelt at få værdien med i forudsætningerne, for det statsejede Energinet.dk, der er ansvarlig for det overordnede elnet, værdisætter løbende denne regulerkraft.
Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger bør efter Dansk Fjernvarmes opfattelse opdateres, så forudsætningerne matcher den virkelighed, de skal anvendes i. Hvis politikerne mener noget med de klimamålsætninger, de er enige om at melde ud, skal de også sørge for, at midlerne til at nå målene er til stede. Det kan de gøre ved bane vejen for de rigtige investeringer på energiområdet. En opdatering af forudsætningerne, især for rentekrav og regulerkraft, vil være et rigtig godt sted at starte.