Af direktør Rudi Bjerregaard, Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a.
Det sidste år har finanskrisen været et emne, der har fyldt meget i den offentlige debat, og i takt med at krisen er kommet tæt på os alle, er emnet i debatten mere og mere gået over til, hvad andre kan gøre for at stoppe krisen. Men måske skal vi se på, hvad vi selv kan gøre for at mindske virkningerne af krisen.
Stort set alle er blevet fattigere, blandt andet ved fald i pensioner, ejendomme og aktier. Arbejdsløsheden stiger eksplosivt. Flere og flere ejendomme går på tvangsauktion, til tider med store tab til følge. Der er derfor ingen tvivl om, at hurtig handling er påkrævet, og indtil nu er det sket ved, at politikerne har vedtaget bankpakke I og bankpakke II. Snart forventes en skattereform, der nedsætter skatten på arbejde, og påligner befolkningen yderligere grønne afgifter. Ingen af disse pakker har dog stoppet den globale krise, hvilket heller ikke var forventeligt. Fra alle sider er der derfor bud på flere hjælpepakker samt reformer. Blandt andet kan nævnes:
• Renovering af skoler
• Udvidelse af infrastrukturen
• Tilskud til bygningsforbedringer
• Etableringen af gasledning til udlandet, således at Danmark kan blive forsynet, når egenproduktionen falder.
Samtidig bør det ikke glemmes, at der i år er klimatopmøde i København. Problemerne med at opfylde Kyotoaftalen skal også løses, og vi må hellere end gerne gøre det bedre, end aftalen påbyder. Vi har nu i en årrække forsøgt med energibesparelser. Regeringens evaluering viser, at 50 % af energibesparelserne alligevel ville blive foretaget. Varmeplan Danmark har vist, at der er en anden vej end besparelser, og at de besparelser, der udføres nu, muligvis er forkerte, idet de udføres på forkert grundlag. Det vil sige, at rentabiliteten af de energibesparelser, der foretages nu, er endnu dårligere.
Varmeplan Danmark foreslår, at flere områder, der er opvarmet med individuel gasopvarmning, og er placeret i nærheden af fjernvarmeområder, bør opvarmes med fjernvarme i fremtiden. Planen påviser, at der er store CO2-besparelser at hente, samt at det er en fornuftig samfundsmæssig investering.Samtidig vil gennemførelsen af planen forbedre forsyningssikkerheden i hele landet betydeligt. Ved gennemførelse af planen vil afhængigheden af den russiske gasleverance blive minimeret. Planen giver dog intet bud på, hvordan den skal gennemføres, hvilket er fornuftigt, da en gennemførelse næppe er realistisk inden for den eksisterende lovgivning.
Hvis man ser nærmere på de områder, der her er tale om - i hvert fald i hovedstadsområdet - er det rene industriområder, rene parcelhusområder eller parcelhusområder med enkelte blokvarmecentraler. Det er sandsynligt, at brugerøkonomien vil blive positiv i disse områder og måske også samfundsøkonomien, men formodentlig er det kun i de rene industriområder, økonomien for fjernvarmeselskaberne er positiv. Der vil derfor formentligt ske det, at kun industriområderne vil blive forsynet, hvilket vil give lavere priser til både industrikunderne og de eksisterende kunder i fjernvarmeområderne.
Til gengæld vil det være meget sværere, at opnå konvertering af de områder, der ikke blev konverteret i første omgang, da prisforskellen mellem dem og fjernvarmeværkets eksisterende kunder er blevet større. Det vil sige, at den nuværende lovgivning vil gøre det svært for de områder, der ikke konverteres i første omgang, i det hele taget at blive konverteret.
Der vil ligeledes være andre elementer, der gør, at områder ikke bliver konverteret fra gas til fjernvarme. Forudsætningerne i Varmeplan Danmark er, at der er 100 % tilslutning i de enkelte områder, men erfaringer fra områder med tilslutningspligt viser, at kunderne kommer spredt ud over de 10 år, hvor tilslutningspligten løber, med flest nytilslutninger i starten af perioden og næstflest i slutningen af perioden, også selv om der ydes rabatter i starten.Det er ikke altid, at det økonomiske incitament er tilstrækkeligt. Dette betyder, at fjernvarmeværket må påregne yderligere omkostninger til at etablere stikledninger på en vej af flere omgange, men også i en periode leve med lavere omsætning end forudsat samt højere procentvis gadeledningstab - kort sagt højere investeringer og dårligere driftsøkonomi. Det overordnede ansvar for områdeopdelingen i varmeplanerne er kommunernes. Mange kommuner har ikke siden starten af firserne været beskæftiget med varmeplaner. De har derfor ikke personale med erfaring og indsigt på området. Der skal derfor tilføres kommunerne resurser, hvis ikke projektet skal forsinkes alvorligt .
Det sidste element, jeg vil nævne, der kan medføre gennemførelsen af færre projekter, end planen forudsætter, er, at klima- og energiminister Connie Hedegaard forudsætter, at det er fjernvarmekunderne, der skal betale for konverteringen. Det vil sige, at prisen for konverteringen skal lægges oven i investeringen. Det er svært at se, at planloven og varmeforsyningsloven giver hjemmel til en sådan betaling. Samtidig skal det nævnes, at det heller ikke er rimeligt at lade de resterende gaskunder betale for konverteringen. Jeg er ikke i tvivl om, at Varmeplan Danmark er en rigtig god ide, der vil gavne klimaet, formindske CO2, NOX m.m. Mere end en række andre ideer, der har været fremme. Desuden
• Sikrer planen en bedre udnyttelse af affaldsresursen
• Gør planen udnyttelse af geotermi mulig
• Gør planen udnyttelse af industriel overskudsvarme mulig
• Skaber planen synergi til kollektive biogas- og solvarmeanlæg
• Gør planen fleksibel kraft/varme i kombination med varmepumper (bedre indregulering af vindkraft) mulig.
Problemerne med gennemførelsen af Varmeplan Danmark bør derfor løses hurtigst muligt.
Jeg vil her give mit bud på, hvorledes det kan gøres:
• Den danske stat tager en hurtig beslutning om en række områder, der skal konverteres fra gas til fjernvarme
• Den danske stat bevilger midler til kommunerne, der foretager analyser af de resterende områder. I alle områder, hvor der konverteres, skal kunderne tilsluttes umiddelbart
• Kunder, der i forbindelse med denne konvertering, lider et tab, kan få hjælp til konvertering fra en statslig fond
• Fjernvarmeværker kan få støtte til anlægsarbejder, således at de eksisterende kunder ikke lider tab
• Gasselskaber kan få støtte, hvis de kan påvise et tab.
Da disse er tiltag, der gavner hele det danske samfund, skal finansieringen også hentes i hele samfundet og ikke kun hos fjernvarmekunderne og gaskunderne. Dette kan gøres ved, at man lader disse tiltag være en del af energispareindsatsen.
Det vil sige, at alle energiselskaber indbetaler til en fælles fond, og energisparekravene bliver tilsvarende formindsket. Man kunne overveje, om andre energispareordninger skulle ind under samme ordning.