Af Carl Hellmers, direktør, Fredericia Fjernvarme
Jeg kan desværre læse i Ingeniøren (16/1/09) at stort set alle partier i Folketinget er enige i, at fjernvarmeselskabernes, herunder fjernvarmeværkernes faste tarifelementer er urimelige for forbrugerne og for miljøet.
Dette er faktisk ikke tilfældet. Den kostægte tarif, dvs. med både faste og variable elementer, der afhænger af varmeværkets omkostninger giver det bedste miljømæssige effekt for pengene og samtidigt sparer denne takstform samfundet for en masse tvivlsomme eller i værste fald fejlagtige investeringer i energisystemet.
Ethvert fjernvarmeforsyningsprojekt er godkendt af kommunalbestyrelsen under iagttagelse af strenge regler for beregning af såvel miljømæssige som samfundsmæssige virkninger. Hermed sikres, at kun projekter, der er bedre end alle opstillede alternativer bliver fremmet. Det betyder ofte, at der foretages store og langsigtede investeringer i fjernvarmeværkerne og den eneste intelligente måde at dette finansieret er at opkræve så kostægte tariffer som muligt.
I varmeforsyningslovens § 25 stk. 5 er angivet, at Energitilsynet skal gribe ind, såfremt tarifferne giver anledning til, at energien anvendes samfundsøkonomisk ufornuftigt. Der således allerede i dag en forpligtelse til at myndighederne griber ind i varmeværkernes takstfastlæggelse. Indtil nu har konkrete indgreb af denne art dog resulteret i større faste takstelementer hos de pågældende varmeværker, netop fordi dette gav mest miljø og bedst samfundsøkonomi.
Når der vi ser på konkrete eksempler på VE teknologier som solvarme og geotermi med varmepumpe er en af forudsætningerne for at etablere disse i stor skala, at man kan tarifere på samme måde, som hvis anlæggene blev etableret som individuelle anlæg, dvs. høj fast kapitalandel og lav variabel ydelse. Når der foretages store investeringer i VE anlæg er det spekulation mod det fossile brændselsmarked og bør naturligvis tariferes som sådan.
Fjernvarmeselskaber er jo "blot" en samling ejendomsejere der er gået sammen for at effektivisere deres varmeforsyning og som sådan bør de vel også kunne have en takst, der understøtter dette fællesskab.
Jeg er klar over, at man som politiker søger politiske løsninger i overensstemmelse med egen overbevisning, men der er heldigvis ikke tvivl om, at fjernvarmeværkernes nuværende takster giver den bedste samfundsøkonomi og desuden mest miljø for pengene. Det kan ikke nok så mange ønsker om det modsatte rokke ved.
Til gengæld er jeg enig i, at lave varmepriser ikke fremmer lysten til at isolere. For at sikre sig den bedste effekt er den eneste rigtige vej at lægge afgifter på fossile og ikke-vedvarende brændsler og eksempelvis give tilskud til efterisolering og konkrete forbedringer af bygningernes energimæssige stand.
Så opgaven er ikke at forlade de kostægte tariffer; men at indrette omkostningerne til energi, isolering og varmebesparelser, således disse bliver gennemført i størst omfang, hvor dette er mest fornuftigt.