Dansk Fjernvarme

V, K og DF skyder brændeovnsafgift ned

16. marts 2010 | 2010

V, K og DF skyder brændeovnsafgift ned

Der er allerede gjort en kæmpe indsats for at reducere forureningen fra brændeovne. Derfor er det ikke nødvendigt at animere til udskiftning af gamle brændeovne med en afgift, for det får alligevel ikke folk til fyre bedre, siger Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo.

Brændeovne er sådan noget hygge-noget, som man ikke rigtig behøver at gøre noget ved. Til gengæld er 6-700.000 brændeovne i Danmark.


På Det Økologiske Råds konference om brændeovne i går sagde Eyvind Vesselbo således, at han ikke tror på, at afgifter vil hjælpe på forureningsproblematikken, fordi folk ved at betale afgiften jo alligevel stadig kan fortsætte med at fyre løs.


”En ting er, at det vil være enormt bureaukratisk at føre ud i livet. Noget andet er, at Det Økologiske Råd med jævne mellemrum er faret frem med de samme forældede tal gennem de seneste otte år. Sandheden er, at der allerede er gjort noget mange tiltag mod at reducere forureningen fra brændeovne,” siger Eyvind Vesselbo.


Regeringen har lanceret en plan for, hvordan Danmark bliver fossilfrit, og den plan baserer sig på kollektive energisystemer, fordi det er der, der kan opnås store besparelser. Direkte adspurgt, mente Eyvind Vesselbo ikke, at det var forkert, at man pålagde de kollektive energisystemer afgifter og samtidig med afgiftsfritagelse favoriserer individuelle opvarmningsformer, som brændeovne.


I øvrigt var også de konservatives Tage Leegaard og DF’s Per Dahlgaard enige i, at der kikke skal

Afgifter på brændeovne. Om end de alle tre uafhængigt af hinanden oplever røgen fra

brændeovne svie i næsen ude i villakvarterer.