Studietur til Bruxelles
Deltag i Dansk Fjernvarmes studietur til Bruxelles og få et indblik i det europæiske arbejde på energiområdet og hør om fjernvarmens placering i den europæiske energipolitik!
Studieturen til Bruxelles foregår tirsdag-onsdag den16.-17. marts 2010 med international chef Birger Lauersen, Dansk Fjernvarme som rejseleder.
På studieturen vil der blive informeret om Dansk Fjernvarmes opprioritering af indsatsen for at fremme fjernvarmens vilkår og rolle i energipolitikken. Deltagerne får mulighed for at få et indblik i processerne i EU. Vi skal bl.a. besøge Europaparlamentet, hvor MEP Britta Thomsen fortæller om fjernvarmen og energien i europæisk politik; den faste danske repræsentation giver en orientering om arbejdet i Bruxelles i forhold til EU, og der vil blive indlagt et besøg hos den europæiske fjernvarmeorganisation Euroheat & Power, der har til huse i Bruxelles. Desuden vil der blive afsat tid til at få et indtryk af det gamle Bruxelles.
Frist for tilmelding er 29. februar 2010
Program og øvrige detaljer fremgår af Dansk Fjernvarmes hjemmeside her: http://www.danskfjernvarme.dk/Faneblade/KurserOgModer/Moeder/StudieturBruxelles/Studietur.aspx