Fyringssæsonen er begyndt køligt i år. September og oktober har været ca. 13 procent køligere end et gennemsnitsår, viser Dansk Fjernvarmes opgørelse over graddage.
I september var der 104,5 graddage og i oktober 252,1 graddage, hvor et normalår har henholdsvis 91 og 207.
”Vi kan se, at det i år har været forholdsvis koldt i den periode, hvor man traditionelt begynder at skrue op for varmen,” siger teknisk konsulent Mogens H. Nielsen fra Dansk Fjernvarme.
Derfor er det nu, at boligejere bør sikre sig, at deres varmeanlæg kører optimalt.
Læs pressemeddelelsen Fyringssæsonen er begyndt køligt