Hvorfor skal brugbar overskudsenergi blæse op i den blå luft og kun varme fødderne på fuglene?
Dansk Fjernvarme holder den 27. april temadag om overskudsvarme, hvor konklusionerne fra rapporten ”Virksomhedsrentabel udnyttelse af overskudsvarme samt afdækning af evt. potentiale” bliver gennemgået. Altså hvor er der muligheder for at udnytte overskudsvarme i stedet for at bruge brændsler og dermed spare miljøet for udledninger - og i det hele taget at udnytte muligheder,d er ellers ville gå til spilde.
Det er Peter Maagøe Petersen fra Viegand & Maagøe, som går i dybden med potentialet. Han har været med til at udarbejde rapporten for Energistyrelsen.
Rapporten slår fast, at der et potentiale på 5000 TJ årligt, eller cirka tre procent af den mængde energi, som erhvervslivet forbruger hvert år.
På temamødet er der blandt andet også indlæg omkring udnyttelsen af overskudsvarme fra Shell raffinaderiet i Fredericia til gavn for trekantområdets forbrugere samt indlæg om erfaringerne med brug af varmepumper til at udnytte varme fra spildevand, som man kører pilotprojekt på i Frederikshavn.
Læs mere om temadagen her.