Dansk Fjernvarme

Lykke Friis: Regeringen går ind for et mere fleksibelt brændselsvalg

10. marts 2010 | 2010

Lykke Friis: Regeringen går ind for et mere fleksibelt brændselsvalg

"Mener ministeren, at et frit brændselsvalg kan afhjælpe problemerne, og hvilke hindringer

ser ministeren for frit brændselsvalg på værkerne?" Det spørgsmål har Folketingsmedlem Per Husted (S) stillet klima- og energiminister Lykke Friis.


Og svaret er, at regeringen går ind for et mere fleksibelt brændselsvalg.


”Regeringen går ind for et mere fleksibelt brændselsvalg. Det indgik i regeringens

energipolitiske udspil fra 2007 (”En visionær dansk energipolitik 2025”), at regeringen

vil arbejde for en fortsat liberalisering af reglerne for anvendelse af brændsler til el- og

varmeproduktion på en samfundsøkonomisk og energimæssig forsvarlig måde.

Ved det energipolitiske forlig af 21. februar 2008 modsatte bl.a. Socialdemokratiet

sig, at de mindre værker fik mulighed for at skifte fra naturgasbaseret kraftvarme til

ren fjernvarme på biobrændsler,” skriver ministeren i sit svar.


Hun tilføjer, at hvis Socialdemokrater har ønsker om at ændre reglerne for de mindre værkers brændselsvalg, så er regeringen positivt indstillet for at drøfte dette.