Dansk Fjernvarme

Japanske husstande bruger 220 procent mere energi

9. marts 2010 | 2010

Japanske husstande bruger 220 procent mere energi

Fjernvarme og fjernkøling er i bund og grund en nødvendig infrastruktur for japanske byer, så de kan nedbringe afhængigheden af f.eks. olie fra Mellemøsten (87 %) og Iran (12 %) samt naturgas fra Rusland. Denne problemstilling arbejder direktør Jes B. Christensen fra DBDH med netop nu, hvor han er med på statsministerens rejse til Japan og Sydkorea.


Ved introduktion til fjernvarme og fjernkøling, kan Japan fokusere på at udnytte indenlandske energiressourcer som biomasse og affald, samt fokusere på geotermi, vind og solenergi.


Den japanske husholdning har modsat industrien ikke haft fokus på energieffektivitet. Husene er utætte som en si, og energiforbruget i en husholdning er siden 1973 (første oliekrise) steget med 220 %. Husholdningerne bruger ca. 20 % af Japans samlede energiforbrug.