Energitilsynet er tilsyneladende nu færdig med gennemgangen af regnskabssagerne fra region Midtjyllands 131 fjernvarmeværker.
Tilsynet er nået frem til, at de 131 værker i Region Midtjylland har opkrævet knapt 300 millioner kroner, som skal betales tilbage i form af lavere priser næste år. Det har taget tre år at gennemgå regnskaberne og i den periode er der ikke kommet anvisninger til fjernvarmeværkerne om, hvordan de eventuelt skulle ændre på deres regnskabspraksis.
For Dansk Fjernvarme er der ingen tvivl om, at tingene skal være i orden. Derfor har foreningen stået bag en mængde kurser for blandt andet revisorer.
”Det er beklageligt, for der skal ikke være fejl i regnskaberne fra fjernvarmeværker. Fjernvarme er hvile-i-sig-selv og derfor er der ingen, der tjener penge på at sælge fjernvarme,” siger Jørgen G. Jørgensen direktør i Dansk Fjernvarme.
Fejlene i regnskaberne omhandler blandt andet hensættelser til investeringer, egenkapital, afskrivninger, budget og regnskabstekniske problemer. De værker, der skal betale tilbage, skal i gennemsnit tilbagebetale omkring 3.000 kr. pr. forbruger.
Energitilsynet peger på, at fejlene ikke omhandler forsøg på berigelse for egen vindings skyld. Pengene er ikke ført ud af fjernvarmen eller brugt til ulovlige formål.
Noget af det, som Energitilsynet hæfter sig ved, er, at revisorerne tilsyneladende ikke har kunnet aflægge regnskab efter Varmeforsyningsloven. Der er blandt andet konstateret fejl, hvor regnskaberne er udarbejdet efter principper fra årsregnskabsloven i stedet.
”Meget tyder på, at reglerne for regnskabsaflæggelse efter Varmeforsyningsloven er særdeles vanskelige at håndtere, når revisorerne ikke kan løfte opgaven på et tilstrækkeligt niveau,” siger Jørgen G. Jørgensen.
Værkerne modtager netop nu anvisninger på, hvor meget de måtte have krævet forkert op. Undersøgelsen viser, at af de 131 værker har de 64 fejl og skal betale tilbage.
Fra myndighedernes side er der nu en ændring af Varmeforsyningsloven i høring.
Med den nye anmeldelsesbekendtgørelse stilles der krav om en revisionspåtegning på priseftervisningen. Påtegningen skal være givet af en registreret revisor, statsautoriseret revisor eller kommunens revisor, hvilket virker meget fornuftigt. Man kan sige, at revisorerne nu skal skrive under på det, som varmeværkerne allerede troede, at revisorerne skrev under på. Energitilsynet påtænker desuden at gennemføre 20 årlige virksomhedsbesøg, hvor de udvalgte værkers regnskaber vil blive gennemgået. Disse tiltag anser Dansk Fjernvarme for fornuftige.
Men som et yderligere tiltag arbejder Energitilsynet på at få ændret lovgivningen, således at varmeforsyningsvirksomheder får pligt til at udarbejde en selvevaluering hvert 3. år, som skal forestås af en uafhængig revisor med dokumenteret erfaring med regnskaber efter varmeforsyningsloven. Det er Dansk Fjernvarmes opfattelse, at den påtænkte selvevaluering udført af en ekstern revisor vil pålægge værkerne og dermed varmeforbrugerne en unødvendig udgift, og vi er helt uenige med Energitilsynet i denne sag. Det kan kun betragtes som unødigt bureaukratisk at forlange, at værkernes forbrugere skal betale en revisor for at kontrollere en anden revisor.
Værkerne skal allerede nu i henhold til lovgivningen have en registreret eller statsautoriseret revisor. Er disse ikke i stand til som offentlighedens tillidsrepræsentant at sikre, at lovgivningen bliver overholdt, bør der i stedet stilles krav til revisorernes kvalifikationer.
Samlet set har landets fjernvarmeværker det seneste år leveret fjernvarme for cirka 15 milliarder kroner.
Læs mere om den såkaldte Effektiviseringsrapport udarbejdet i 2007 af blandt andet Dansk Fjernvarme
Se Energitilsynets seneste dokument om regnskabssagen
Læs Dansk Fjernvarmes pressemeddelelse fra 21. december 2009 om regnsskabsagen