I denne uge udsender Dansk Fjernvarme en ny vejledning om Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering.
Vejledningen afløser den tidligere udgave fra 1995, og er ajourført med udgangspunkt i bygningsreglement (BR08) samt den generelle udvikling på det tekniske område.
Fjernvarmeværkerne skal være opmærksomme på, at der i bygningsreglementet er en henvisning til de tekniske bestemmelser, hvorfor vi anbefaler alle fjernvarmeværkerne at sørge for, at værkets leveringsbestemmelser er opdaterede.
Ud over vejledning om Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering udsendes et rettelsesblad til vejledningen om Almindelige Bestemmelser for Fjernvarmelevering, idet det samlede aftalegrundlag med forbrugeren også omfatter et velkomstbrev, hvor den nye forbruger orienteres om, at han oprettes som forbruger samtidig med, at der oplyses om målernummer og –stand.
Den gældende udgave af Dansk Fjernvarmes Vejledning, samtlige afsnit, kan ses her (kræver log-in). Vi har tillige at valgt at vise en version, hvor ændringer i forhold til den tidligere udgave, er markeret med rød tekst.