Dansk Fjernvarme

Energibesparelser – tilslutning til aftalen

21. december 2009 | 2009

Energibesparelser – tilslutning til aftalen

Fra nytår træder de ny regler for energispareindsatsen i kraft.

Alle fjernvarmeselskaber skal fremover deltage i arbejdet med at sikre energibesparelser. I den forbindelse har Dansk Fjernvarme bedt hvert enkelt medlem tage stilling til deres deltagelse i den fælles aftale, som er forhandlet på plads mellem Energistyrelsen og brancheorganisationerne på energiområdet, - herunder Dansk Fjernvarme.

På nuværende tidspunkt har mere end  250 fjernvarmeselskaber meldt tilbage til sekretariatet, på nær 2 har alle valgt at tilslutte sig aftalen. De, som endnu ikke har meldt tilbage til sekretariatet, opfordres til snarest i det nye år at tilkendegive deres stilling til deltage i energispareaftalen.

Nogle fjernvarmeselskaber har udtrykt ønske om at mødes med Dansk Fjernvarme for en nærmere drøftelse af en række spørgsmål i forbindelse med energispareaftalen. Der blev den 16. december 2009 afholdt et møde i Haverslev med omkring 35 deltagere, og der er planlagt et møde den 18. januar 2010 kl. 17 i Præstø.

Hvis nogle fjernvarmeselskaber ønsker et møde, er man velkommen til at kontakte sekretariatet. Der er mulighed for at at deltage i mødet i Præstø. Tilmelding kan ske til sekretariatet på email mh@danskfjernvarme.dk. Mødet er kun åbent for deltagere fra fjenvarmeselskaberne.