Dansk Fjernvarme

Bestyrelsen har konstitueret sig efter generalforsamlingen

25. april 2008 | 2008

Bestyrelsen har konstitueret sig efter generalforsamlingen

Der var genvalg til advokat Uffe Bro, Løgstør, borgmester Steen Dahlstrøm, TRE-FOR, og projektchef Søren Edlefsen, Assens, i gruppe 3 på Dansk Fjernvarmes generalforsamling i Odense i går.


Adm. direktør Lars Therkildsen, Københavns Energi, blev valgt som ny suppleant for teknikerne i gruppe 1, der repræsenterer kraftværkerne. Han afløser affald og varmechef Bjarne Munk Jensen, Århus, der er trådt ind i bestyrelsen.


I gruppe 2 blev adm. direktør, Christian Hagelskjær, Energi Viborg valgt som ny suppleant i stedet for adm. direktør Flemming Refshøj, Vordingborg, der er trådt ind i bestyrelsen.

 

I gruppe 3 blev næstformand Helmuth Zickert, Hjørring, valgt som ny suppleant for gruppens teknikere.


Driftsleder Mogens Uhrskov, Hirtshals, har besluttet at fratræde sin stilling hos Hirtshals Fjernvarme i juni og ønskede derfor ikke at fortsætte som teknisk næstformand i bestyrelsen, men bliver siddende i bestyrelsen valgperioden ud til generalforsamlingen i 2009.


Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med advokat Uffe Bro, Løgstør, som formand, udvalgsformand Jørgen Elsted Hansen, Esbjerg, som politisk næstformand og adm. direktør Inga Thorup Madsen, CTR, som teknisk næstformand. Foruden formandskabet blev til forretningsudvalget valgt rådmand Anker Boye, Odense, (genvalg) og driftschef Torkild Kjærsgaard, Skanderborg, (nyvalg).