Dansk Fjernvarme

Økonom Mads Keller ansat hos Dansk Fjernvarme

15. april 2008 | 2008

Økonom Mads Keller ansat hos Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarme har pr. 1. juni 2008 ansat økonom Mads Keller.

 

Mads Keller er 28 år, og afslutter sit cand. polit. studie ved Københavns Universitet den 1. juni 2008, hvor han afleverer sit speciale.

 

Mads har i 2½ år været ansat i Dansk Arbejdsgiverforenings kommunikationsafdeling (DA), både som studentermedhjælper og det sidste halve år i et fuldtids barselsvikariat. I DA har Mads primært arbejdet med analysebrevet AGENDA, herunder skrevet artikler m.v.

 

Som udgangspunkt vil Mads Keller overtage området vedrørende udvikling, analyse og rapportering af statistik og benchmarking, herunder være faglig sekretær for Dansk Fjernvarmes Benchmarkingsgruppe. Herudover vil Mads yde generel rådgivning og være sparringspartner for medlemmerne på lige fod med de øvrige faglige medarbejdere i sekretariatet. Der vil naturligvis være tale om en indkøringsperiode for varetagelse af opgaverne, da Mads er nyuddannet økonom og energiområdet samtidig er et nyt arbejdsområde for ham.

 

Første arbejdsdag for Mads i Dansk Fjernvarmes sekretariat er mandag den 2. juni 2008. Dansk Fjernvarme byder Mads Keller velkommen og ser frem til samarbejdet, og håber samtidig at medlemmerne vil tage godt imod ham.