Dansk Fjernvarme

Lov om "elpatroner" godkendt i EU

28. november 2007 | 2007

Lov om "elpatroner" godkendt i EU

Efter snart 2 års betænkningstid har EU nu godkendt den lov, som skal gøre det muligt at anvende el til fjernvarme (Lov nr 1417 af december 2005).

 

Loven blev i sin tid lavet, for at fjernvarmeværkerne kan installere elpatroner eller varmepumper, som udnytter den overskudsel der opstår, når vinden blæser kraftigt, og vindmøllerne kører med fuld kraft.

 

Loven nedsætter elafgiften og CO2-afgiften på den producerede varme, til samlet 180 kr/MWh fremstillet varme uden samtidig elproduktion. Desuden ophæves PSO-afgiften for el anvendt til fjernvarme (Elforsyningslovens §9a). PSO-afgiften hæves i en prøveperiode på 4 år fra godkendelsestidspunktet.