Energitilsynet har med baggrund i tre konkrete sager d. 25. juni 2007 taget
stilling om muligheden for at foretage henlæggelser til
motorrenovering.
Sagerne rejser nemlig det principielle spørgsmål, om en motorrenoveringen
kan sidestilles med en nyinvestering. Hvis det er tilfældet, vil det
indebære, at udgifter til motorrenovering skal fordeles over flere år ved
at foretage henlæggelser og/eller ved at foretage afskrivninger i
overensstemmelse med afskrivningsbekendtgørelsens regler.
Energitilsynet nåede frem til følgende afgørelse: Renovering af
gasmotorer til samtidig produktion af el og fjernvarme vil kunne betragtes
som et nyanlæg med den virkning, at afskrivningsbekendtgørelsens regler
finder anvendelse. Dette forudsætter, at den anslåede reelle udgift
hertil er af en sådan størrelse, at det vil få en faktisk og væsentlig
prispåvirkende effekt, hvis denne skulle indregnes som en driftsomkostning
i det år, den afholdes.
Hele afgørelsen kan læses her.