Dansk Fjernvarme

To nye medlemmer i Dansk Fjernvarmes bestyrelse

28. april 2006 | 2006

To nye medlemmer i Dansk Fjernvarmes bestyrelse

I forbindelse med Dansk Fjernvarmes generalforsamling i Odense, blev der i dag valgt to nye medlemmer til bestyrelsen.

 

Jørgen Elsted Hansen (K), Esbjerg, og Anker Boye (S), Odense, blev valgt i gruppe I, der repræsenterer varmeforsyninger med tilslutning til kraftværker.

 

De to nye medlemmer erstatter Søren Møller (K), Odense, og Peter Thyssen (R), Århus.

Ved den efterfølgende konstituering blev Jørgen Elsted Hansen udnævnt til politisk næstformand, en post han overtager efter Søren Møller.

 

Tove Bakke Laursen, Randers, blev genvalgt som suppleant i gruppe I og Astrid Birnbaum, København, blev nyvalgt suppleant i gruppe I. Hun afløser Vibeke Østergaard, København, der har mistet sit tilhørsforhold til gruppen.