Energistyrelsen arbejder i øjeblikket på at kortlægge potentialet for fjernkøling i Danmark. Derfor har styrelsen lavet en spørgeskemaundersøgelse, som Dansk Fjernvarme i første omgang sendte ud til varmeforsyninger med mere end 3.000 forbrugere. Spørgeskemaet kan desuden downloades af alle her fra hjemmesiden.
Det er nu ved at være sidste svarfrist og Dansk Fjernvarme vil gerne opfordre varmeforsyningerne til at udfylde skemaet og indsende det til Energistyrelsen – også selvom forsyningen ikke påtænker at levere fjernkøling. Energistyrelsen modtager også gerne besvarelser fra varmeforsyninger med mindre end 3.000 forbrugere.
Energistyrelsens formål med at kortlægge potentialet for fjernkøling i Danmark er, at styrelsen på den måde kan skaffe sig den nødvendige baggrundsviden med henblik på at klarlægge de lovgivningsmæssige forhold på området. Det er derfor væsentligt, at så mange varmeforsyninger som muligt indsender spørgeskemaet til Energistyrelsen.
Skemaet kan hentes her.