Kommunalreformen betyder, at de gamle kommunalbestyrelser arbejder
videre i hele 2006. På den baggrund finder Dansk Fjernvarmes bestyrelse det
hensigtsmæssigt, at foreningens bestyrelsesmedlemmer i gruppe I og/eller
gruppe II også kan fortsætte et ekstra år, så tingene passer sammen.
En sådan ændring i foreningens valgregler kræver imidlertid en ændring i
vedtægterne og derfor indkaldes til ekstraordinær generalforsamling den 28.
marts 2006 i Fjernvarmens Hus i Kolding.
Ændringen i vedtægterne skal efterfølgende også vedtages på den ordinære
generalforsamling, der holdes den 27. april i Odense. Hvis forslaget
vedtages endeligt denne dag betyder det efterfølgende, at gruppe I og
gruppe II særskilt skal beslutte om de ønsker at gennemføre valget til
disse grupper eller udskyde det til 2007.
Dansk Fjernvarmes sekretariat har udsendt en indkaldelse til den
ekstraordinære generalforsamling til foreningens medlemmer.