Dansk Fjernvarme

EU’s ministerråd vil have mere kraftvarme, fjernvarme og fjernkøling

30. november 2006 | 2006

EU’s ministerråd vil have mere kraftvarme, fjernvarme og fjernkøling

Den europæiske organisation Euroheat & Power, hvor Dansk Fjernvarme er medlem, har udsendt en pressemeddelelse hvor den udtrykker glæde over at EU's energiministre fremhæver kraftvarme og fjernvarme som vigtige elementer i at sikre en sikker og miljøvenlig fremtidig energiforsyning.

 

Kraftvarme og fjernvarme har gennem mange år været det vigtigste element i den danske energipolitik med netop dette formål. Danmark er verdens ledende kraftvarme-land og er også et af de absolut førende fjernvarmelande. Som det også fremgår af pressemeddelelsen, ville en fordobling af fjernvarmesalget i EU give en reduktion i CO2-udslippet på over 9 %. EU's reduktionsmål til 2012 er 8 %. (Kilde: ECOHEATCOOL, Euroheat & Power 2006.)

 

Læs pressemeddelelsen fra Euroheat & Power her.

 

Spørgsmål kan rettes til Dusan Jakovljevic, Euroheat & Power, tel: +32 (0)2 740 21 10 eller til Birger Lauersen hos Dansk Fjernvarme.