Dansk Fjernvarme

Sidste udkald: Seminar om effektivisering af fjernvarmesystemer

11. august 2005 | 2005

Sidste udkald: Seminar om effektivisering af fjernvarmesystemer

Sidste chance for at tilmelde sig Dansk Fjernvarmes store to-dages seminar om effektivisering af fjernvarmesystemer nærmer sig.

 

Den 16. august er sidste frist for tilmelding til seminaret, der foregår fra den 30. august klokken 09.00 til den følgende dag klokken 16.00 på Radisson SAS Hotel H.C. Andersen.

 

En række projekter har vist, at der er et ikke ubetydeligt besparelsespotentiale i fjernvarmesystemerne ved at bruge andre designparametre og en anden driftsstrategi end traditionerne tilsiger.

 

Formålet med seminaret er, at formidle disse resultater og at indsamle og diskutere de allerede afprøvede alternative designparametre og de opnåede resultater samt indhøstede erfaringer.

 

Resultatet af seminaret skal være, at deltagerne får en viden, der gør dem i stand til at reducere ledningstab betydeligt uden stigning i anlægsomkostninger eller komfort for brugeren.

 

Se flere oplysninger om seminaret her, hvorfra tilmelding også kan ske.

 

Dansk Fjernvarmes hjemmeside har været ramt af tekniske problemer med den elektroniske tilmelding til kurser og møder. Disse problemer er nu udbedret og det vil derfor være muligt at tilmelde sig såvel dette seminar som andre kurser og møder via hjemmesiden. Tilmelding kan også ske via kontakt til Dansk Fjernvarmes sekretariat.