Regeringen indgik den 7. november 2005 en finanslovsaftale for 2006 med
Dansk Folkeparti, der får betydning for Dansk Fjernvarmes medlemmer.
Aftalen medfører blandt andet, at afgifterne på ren kedelproduktion på
kraftvarmeværkerne nedsættes. Denne del af aftalen har skatteministeriet
udmøntet i et lovforslag, som Dansk Fjernvarme har i høring frem til onsdag
den 23. november 2005 kl. 12.00.
Formålet med nedsættelsen af afgiften er at reducere elproduktionen på
kraftvarmeværkerne på de tidspunkter, hvor elprisen er så lav, at Danmark
reelt sælger el til udlandet til priser, der er lavere end
produktionsomkostningerne på kraftvarmeværkerne.
Under
aktuelt i høring hos Dansk Fjernvarme finder du et link til
lovforslaget på skatteministeriets hjemmeside.