Dansk Fjernvarme

Stiftende generalforsamling i Energimarked DK den 15. december

8. december 2004 | 2004

Stiftende generalforsamling i Energimarked DK den 15. december

Onsdag den 15. december 2004 er der stiftende generalforsamling i Energimarked DK a.m.b.a.
Baggrunden for at danne et fælles selskab, der ejes af de tilsluttede decentrale kraftvarmeværker, er, at værkerne fra årsskiftet får adgang til det frie elmarked.


Elmarkedet, fælles indkøb af naturgas og CO2 - håndtering er aktuelle forretningsområder, men det er den kommende generalforsamling og bestyrelse, der træffer den endelige beslutning om, hvad Energimarked DK skal beskæftige sig med.


Arbejdsgruppen bag Energimarked DK opfordrer alle interesserede til at møde op på generalforsamlingen, og understreger, at beslutningen om at gå på elmarkedet ikke er en forudsætning for at gå med i Energimarked DK.


Af hensyn til arrangementets afvikling er sidste frist for tilmelding til den stiftende generalforsamling fredag den 10. december.